Nyheder

Sådan opdaterer du drivere på din pc

E
Epic Games
13. jul. 2025

Hvis du nogensinde har bygget en ny pc eller opdateret noget af dens hardware, så er der stor sandsynlighed for, at du også har været nødt til at installere de rigtige drivere, så den kan køre problemfrit. Drivere er en afgørende software, der sørger for, at dit driftssystem og dets hardware samarbejder. Det betyder desværre også, at de kan skabe problemer, hvis de er forældede eller inkompatible med nogle af din pc's andre komponenter eller software.

I denne guide til pc-drivere vil vi lære dig alt, du har brug for at vide om drivere. Først forklarer vi, hvad drivere er, og så viser vi dig de forskellige måder at holde dem opdaterede på. Vi vil også forklare nogle af de mest almindelige problemer, som du kan støde på, når du prøver at holde drivere opdaterede og din pc kørende problemfrit, og vi vil hjælpe dig med at løse problemerne.
 

Hvad er pc-drivere?


Drivere er software til din pc's hardware. De fungerer som mellemled mellem fysiske enheder som GPU'er og driftssystemer som Windows. Drivere oversætter ordrer og sørger for, at alting samarbejder problemfrit. Hvis du ikke har de rigtige drivere, kan din hardware risikere at fungere dårligt (eller slet ikke), fordi driftssystemet ikke kan kommunikere med det. 
 

Hvad gør drivere, og hvorfor er de vigtige?


At holde dine drivere opdaterede kan hjælpe din pc med at køre problemfrit ved at forbedre kompatibiliteten, ydelsen og stabiliteten. 

Hvis vi siger, at dit driftssystem er din pc's chef, så er dine drivere dens ansatte. Gode ansatte arbejder med en vis grad af selvstændighed, hvilket giver chefen mere plads i kalenderen. Når du f.eks. printer noget ud, så overdrager driftssystemet opgaven til printerens driver, som oversætter dit dokument til instruktioner, som printeren forstår. Chefen uddeler arbejdet og stoler på, at de ansatte kan klare opgaven. Der er ikke brug for mikrostyring. 

At holde dine drivere opdaterede kan også forbedre ydelsen, rette softwarefejl, kodningsfejl og andre tekniske småproblemer, som driveropdateringer regelmæssigt løser. At opdatere pc-drivere hjælper computeren med at køre mere problemfrit, og i nogle tilfælde kan det endda forbedre hardwarens og softwarens kompatibilitet og ydelse. 
 

Tegn på, at dine drivere skal opgraderes


Hvis du har tekniske problemer med din pc, kan en opdatering af dine drivere være et godt sted at starte problemløsningen. Her er nogle tegn på, at dine drivere måske er forældede.

  • Hvis din hardware slet ikke fungerer
  • Hvis du oplever, at dit system bliver langsommere
  • Hvis din pc fryser eller crasher
  • Hvis bestemte programmer fryser, når du prøver at køre dem
  • Hvis du får den frygtede "Blue Screen of Death" på Windows, eller BSOD
  • Hvis du får beskeder om systemfejl, når du prøver at bruge bestemt hardware
  • Hvis du oplever visuelle fejl

Drivere 1
 

Sådan ved du, om pc-drivere er opdaterede


Hvis du er usikker på, om du har installeret de nyeste drivere, så er der nogle nemme måder at tjekke det på. 

En måde er at bruge eventuel proprietær software, som du har installeret. Producenter af komponenter som GPU'er, tastaturer, mus og bundkort laver ofte software, som kan tjekke for driveropdateringer og sørge for, at det hele kører problemfrit. I mange tilfælde kan du endda bede softwaren om at tjekke for opdateringer og installere de seneste drivere automatisk. 

På en pc kan den indbyggede Windows Update-funktion også finde, downloade og installere bestemte, anbefalede drivere. 

Du kan også bruge Windows Enhedshåndtering for at se den aktuelle driverinformation på tilsluttede enheder og hardware. Højreklik på en enhed og vælg Egenskaber i den menu, der vises. Du kan få adgang til oplysningerne via fanen "Driver" i det vindue, der åbnes. 
 

Sådan opdaterer du pc-drivere


For at opdatere din pc's drivere, kan du typisk bruge den tidligere nævnte proprietære software. F.eks. har GPU-producenterne AMD og Nvidia begge to software, der er specielt designet til at finde og installere drivere til hardwaren i din pc. 

Du kan også opdatere drivere ved hjælp af Windows Enhedshåndtering i det samme fane Driver, som vi nævnte ovenfor. 

En anden mulighed er at tjekke enhedsproducentens websted, hvor de ofte giver brugere mulighed for at downloade drivere, gamle såvel som nye. 
 

Opdater drivere ved hjælp af Windows


Hvis du vil bruge Windows til at installere dine drivere, er der to nemme måder at gøre det på.

Brug Windows Update

  • Brug tastaturgenvejen Win + I, eller søg i Startmenuen efter Indstillinger og vælg resultatet.
  • Klik på Opdatering og sikkerhed.
  • Klik på Windows Update.
  • Klik på Søg efter opdateringer.
  • Når Windows er færdig med at søge efter opdateringer, klik på Hent og installér.

 

Opdater drivere ved hjælp af Enhedshåndtering

 

  • Brug tastaturgenvejen Win + X, eller søg i Startmenuen efter Enhedshåndtering og vælg resultatet.
  • Vælg den enhedskategori, der indeholder din hardware (kameraer, tastaturer, skærme etc.).
  • Højreklik på den enhed, du ønsker at opdatere, og klik på Opdater driver i menuen, der kommer frem.
  • I det nye vindue, der åbnes, kan du bede din pc om at søge efter driveropdateringer.

 

Opdater drivere manuelt


Hvis du hellere vil downloade og opdatere dine drivere manuelt, fungerer det på en lignende måde. 

Brug Windows Update

  • Brug tastaturgenvejen Win + I, eller søg i Startmenuen efter Windows Update  og vælg resultatet.
  • Klik på Søg efter opdateringer.
  • Når Windows er færdig med at søge efter opdateringer, klik på Avancerede muligheder.
  • Klik på Valgfrie opdateringer.
  • Vælg de drivere, du ønsker at installere, og klik så på knappen Download og installer.

 

Opdater drivere ved hjælp af Enhedshåndtering

  • Brug tastaturgenvejen Win + X, eller søg i Startmenuen efter Enhedshåndtering og vælg resultatet.
  • Vælg den enhedskategori, der indeholder din hardware (kameraer, tastaturer, skærme etc.).
  • Højreklik på den enhed, du ønsker at opdatere, og vælg Opdater driver.
  • Hvis du allerede har downloaded en ny driver, skal du vælge Gennemse min computer for drivere.
  • Find filen og vælg den for at installere din driver. 

 

Download drivere fra producentwebsteder


Det officielle websted for det firma, der producerer din enhed, har typisk drivere tilgængelige til download. Sørg for, at du kun downloader software fra pålidelige websteder. Vær sikker på, at det er firmaets officielle websted, før du forsøger at installere nye drivere. 

  • Find ud af din enheds mærke og model eller navnet på den software, der mangler en driver eller opdatering. Det kan du gøre ved at taste Win + X, eller ved at søge i Startmenuen efter Enhedshåndtering  og vælge resultatet. 
  • I Enhedshåndtering skal du vælge enhedskategorien, der indeholder din hardware (kameraer, tastaturer, skærme etc.).
  • Højreklik på den enhed, du vil at opdatere med en ny driver. 
  • Vælg Egenskaber i den menu, der åbnes.
  • I det vindue, der åbnes, skal du klikke på fanen Detaljer
  • I rullemenuen Egenskaber skal du markere hardware-ID'et og notere det. 
  • Søg efter hardware-ID'et online, eller brug firmaets websted for at finde den rigtige driver.
  • Download den rigtige driver. (Din downloadmappe er et godt sted at gemme denne fil midlertidigt.) 
  • Find den downloadede driver på din computer.
  • Dobbeltklik på driverens fil for at installere eller opdatere din driver.

 

Brug et værktøj til automatisk opdatering af drivere


Nogle tredjeparts-softwareværktøjer kan hjælpe med at holde dit system opdateret med de nyeste drivere. Disse programmer scanner dit system for drivere og håndterer alle dine opdateringer for dig. 

Husk, at de ikke har nogen forbindelse til hardwareproducenter. Der er altid en risiko for at komme til at downloade malware, når du vælger et automatisk driveropdateringsværktøj. Brug nogle minutter på at researche lidt på nettet for at finde ud af, om det program, du overvejer, og det websted, du ville downloade det fra, er pålidelige. 

Mange brugere skriver gerne om deres oplevelser, og du kan bruge den frit tilgængelige viden til at danne dig en informeret mening om softwarens omdømme.

Drivere 2
 

Almindelige problemer med driveropdateringer


Af og til kan du støde på problemer, når du installerer og opdaterer drivere. Det kan der være forskellige grunde til, men der er nogle almindelige problemer, som du bør kende til. Vi hjælper dig med at forstå og løse dem i de næste afsnit. 

Mislykkede installationer og rettighedsproblemer

Nogle af de mere almindelige problemer, du kan støde på, når du installerer nye drivere, er bl.a.: 

  • Du kan have beskadigede downloads.
  • Den forkerte driver blev downloaded.
  • Der er ikke nok lagerplads til at installere driveren.
  • Softwaren har rettighedsproblemer.

Heldigvis er der nogle ting, du kan gøre, hvis du render ind i nogle af disse problemer. Hvis du er usikker på nogen af følgende punkter, vil en simpel internetsøgning føre dig til Microsofts gratis online supportside, som vil guide dig gennem de nødvendige trin, for eksempel for at frigøre diskplads.

  • Dobbelttjek, at du har downloaded de rigtige drivere.
  • Download driveren igen, hvis du har mistanke om, at filen er korrumperet. (Se afsnittet "Download drivere fra producentwebsteder" ovenfor.)
  • Frigør plads på dit drev ved at slette gamle eller unødvendige filer. Windows har indbyggede værktøjer, der kan hjælpe, og Microsofts supportside guider dig gennem brugen af dem.
  • Prøv at installere driverne som administrator
  • Prøv at installere driverne i fejlsikret tilstand. Microsofts supportside viser dig, hvordan du gør.
  • Tjek dine sikkerheds- og antivirusindstillinger for at sikre dig, at de ikke forhindrer softwaren i at blive installeret.

 

Konflikter med eksisterende software og kompatibilitetsproblemer

Selvom du har sørget for, at din pc kører problemfrit og alle drivere er opdaterede, kan du alligevel af og til støde på kompatibilitetsproblemer. Pc'ere er komplicerede maskiner, og nye programrettelser og drivere kan skabe uventede konflikter med andre komponenter. Her er nogle almindelige scenarier, du skal være opmærksom på.

  • Dine drivere er beskadigede.
  • To eller flere drivere er inkompatible med hinanden.
  • Windows-opdateringer tilsidesatte dine brugerdefinerede driverindstillinger.
  • Tredjepartssoftware skaber forstyrrelser.

Du skal altid sørge for, at den hardware, du køber, er kompatibel med din nuværende pc. Du skal f.eks. være sikker på, at dit nye grafikkort (GPU) er kompatibelt med dit bundkort.

Hvis du støder på disse eller lignende problemer, er der her nogle trin til problemløsninger, som måske kan få din pc tilbage på rette spor. Som vi skrev ovenfor, så kommer du via en simpel søgning på nettet til Microsofts gratis online supportside, som guider dig gennem de nødvendige trin til f.eks. at søge efter inkompatibelt software eller udføre en ren start på din pc.

  • Slet alle forældede eller beskadigede drivere.
  • Slet alt inkompatibelt software.
  • Prøv at udføre en ren start på din pc.
  • Bekræft, at dine drivere er kompatible med dit driftssystem.
  • Dobbelttjek for opdateringer.
  • Tjek for fejlmeddelelser, og undersøg, hvad du finder. 
  • Vær sikker på, at din pc opfylder systemets mindstekrav for softwaren og hardwaren. 
  • Prøv at køre dit software i Kompatibilitetstilstand.
  • Tjek onlinefora for at få hjælp eller vejledning.
  • Kontakt hardwareproducenten for at få hjælp.

 

Udforsk mere fra Epic Games


Nu hvor du ved, hvad drivere er, hvordan de fungerer, og hvad du kan gøre for at holde dem opdaterede og din pc kørende problemfrit, er det tid til at lære mere om, hvordan du holder den i topform. Du kan finde ud af mere om vedligeholdelse af din gaming-pc og hvordan du passer på den i Epic Games Store. Vi har et hav af artikler, der giver dig mere information og viden om pc-hardware og -vedligeholdelse samt spil til din pc. Husk at tjekke dem ud.