
Nyheder
Borderlands 4-vejledninger, SHiFT-koder og nye boksjægere med mere
C
Craig Pearson
Få fat i det!
Borderlands 4-vejledninger
Indrømmet: Vi har spillet Borderlands 4 i flere uger nu! Nej, det er ikke bare en masse vrøvl. Det lykkedes os at snige os ind i Gearbox' hemmelige boks og komme ud med det bedste loot af dem alle – selve spillet.

Det betyder, at vi har alt, hvad du skal bruge til at komme godt fra start i Kairos. Uanset om du vil lære at mestre de nye boksjægere eller nedkæmpe alle bosserne, så hjælper vores vejledninger dig med at storme gennem ødemarkerne.
Borderlands 4-vejledning: 12 tips, der hjælper dig med at overleve på planeten Kairos
Gør dig klar til flere hektiske ildkampe, mens du udforsker Kairos verden i Borderlands 4. Vores vejledning har alle de tip, du har brug for til at komme i gang med din rejse, lige fra et overblik over de tilgængelige klasser til nye mekanikker, der skal mestres.
Borderlands 4-vejledning: Valg af den bedste klasse til kampagnen
Påkald æteriske hjælpere, styr højteknologiske enheder, eller smadr fjender med ildfyldte næver i Borderlands 4. Vores vejledning gennemgår de klasser, du kan bruge i kampagnen, og hvilken du bør vælge.
Borderlands 4-vejledning: Alle kampagnebosserne og hvordan de kan besejres
Fra skræmmende monstre til magtsyge tyranner – du har nok at se til i Borderlands 4. Vores vejledning gennemgår alle de bosskampene, du kan komme ud for undervejs i kampagnen.
Borderlands 4-vejledning: Den ultimative boksjægertilstand og hvad du kan forvente dig af slutspillet
Selvom historien er slut, er din legende først lige startet i Borderlands 4. Vores vejledning fortæller om den ultimative boksjægertilstand efter kampagnen og alle de udfordringer, der venter dig i slutspillet.
Borderlands 4 SHiFT-kode
Hvad giver man spilleren, som har adgang til over 30 milliarder våben? Svaret er: endnu flere ting! Her er en Borderlands 4 SHiFT-kode – kan indløses på alle platforme. Du skal være hurtig! Koden udløber kl. 08:59 CET den 1. oktober 2025.
THRBT-WW6CB-56TB5-3B3BJ-XBW3X

SHiFT-koder kan indløses på din SHiFT-konto på Gearbox SHiFT-siden eller via spillets Social-menu i Borderlands 4 ved lanceringen. Hvis du ikke har en SHiFT-konto, kan du oprette en på Gearbox SHiFT-siden! SHiFT-konti er gratis. Hver kode kan indløses en (1) gang per SHiFT-konto.
Læs vores tidligere vejledning til SHiFT-koder, som fortæller dig alt, du har brug for at vide, og den indeholder også koder til andre spil i Borderlands-serien.
Sig hej til de nye boksjægere
Du kommer til Kairos og tager kampen op mod Timekeeper med fire nye boksjægere: Vex, Rafa, Amon og Harlowe. Hver figur har tre færdigheder, og hver færdighed har tre grene i færdighedstræet, der alle fører til en kraftfuld Capstone. Vores vejledning guider dig gennem de bedste tip til hver figurs build, så her er en hurtig introduktion til hver enkelt boksjæger.
Vex the Siren
Vex er en sirene. Det betyder, at hun har adgang til overnaturlig faseenergi, hvilket giver hende en virkelig uhyggelig støtte.
I vores vejledning står der: "Sirenen er den bedste klasse i Borderlands 4 for solospillere. Dette skyldes Vex' evne til at påkalde enheder fra Fasen. Dine hjælpere kan gøre alting, lige fra at påføre skade til at skabe distraktioner og tage slagene for dig. Derudover konverterer Vex' boksjæger-egenskab, Phase Covenant, hendes færdigheds- og nærkampsskader til elementtypen på det våben, hun er udstyret med, hvilket gør hende til den mest fleksible af alle klasser".
Rafa the Exo-Soldier
Rafa er en Exo-soldat.
I vores vejledning står der: "Exo-soldaten er den bedste Borderlands 4-klasse for spillere, der kan lide alsidighed. Det skyldes, at Rafa, som specialiserer sig i Shock- og Corrosive-elementerne, er en hybridfigur, der er stærk både i nærkamp og på afstand. Hans boksjæger-egenskab, Overdrive, giver øget skade og bevægelseshastighed, mens hans action-færdighed er aktiv".
Amon the Forgeknight
Amon er en Forgeknight. Seriøst, bare se på ham. Selvfølgelig er han det. Hans actionfærdigheder er meget ridderlige. Manden elsker nærkamp!
Fra vores vejledning: "Amon er specialist i nærkamp og bruger hovedsageligt Incendiary- og Cryo-skader i kamp. Denne solide tank kan både tage og uddele kæmpe slag. Derudover ændrer hans boksjægeregenskab, Forgeskill, sig afhængigt af, hvilken actionfærdighed, du har valgt. Disse karaktertræk gør Forgeknight til den bedste Borderlands 4 -klasse for spillere, der vil overleve længere midt i kampens hede".
Harlowe the Gravitar
Harlowe er en Gravitar. Hendes teknologibaserede våben giver hende mulighed for at fange sine fjender, koncentrere sin skade og iværksætte nogle spektakulære angreb.
I vores figurvejledning står følgende: "Harlowe, som er ret god til Cryo- og Radiation-elementerne, bruger alle slags konstruerede enheder til at hjælpe hende i kamp. Hendes boks-egenskab, Entanglement, får fjender til at dele skade med alle andre sammenflettede fjender. Dette gør Gravitaren til den bedste klasse i Borderlands 4 for dem, som vil hjælpe holdet med delt skade, kontrollere grupper af fjender og yde støtte".
Køb Borderlands 4 i Epic Games Store, og få Mad Moxxi-pakken i Fortnite!
Mad Moxxi er en af Borderlands mest ikoniske figurer. Den populære barejer og Underdome-værtinde har medvirket i alle Borderlands-spil indtil nu, og nu kan du få lidt Moxxi med i Fortnite. Pakken indeholder en samling kosmetiske genstande, som kan bruges i Fortnite. Køb Borderlands 4 i Epic Games Store inden den 13. september 2026, og få Mad Moxxi-pakken i Fortnite! Tilbuddet gælder indtil den 13. september 2026 kl. 05:59 CET.
- Mad Moxxi (med Shader Off-varianten)
- Moxxis Tip Jar-rygbling
- Underdome megafon spidshakke
God fornøjelse med Borderlands 4!