Artikel
Et kig på Cronos: The New Dawn på Gamescom, som er et kærlighedsbrev til The Thing, Dead Space
A
Alyssa Mercante
I Cronos bevæger en ansigtsløs og navnløs kvinde, kun kendt som den rejsende (The Traveler), sig gennem denne askebelagte version af Polen på jagt efter mennesker, hun skal hente for sin mystiske arbejdsgiver. "Man ved ikke meget om, hvad den rejsende er", fortæller en af spillets instruktører, Wojciech Piejko. "Du ved, at hun er kold, meget streng, næsten som en soldat, næsten robotlignende, men hvordan du opfatter hende og hendes rejse, ændrer sig markant helt til sidst."
Men i starten er hun bare den rejsende, og du er ikke sikker på, hvad hun laver, og hvorfor. Cronos' indledning tvinger dig på genial vis til at træffe nogle beslutninger, der virker betydningsfulde, men det er uklart, hvordan de vil udspille sig.
"Lyt til viljen hos dem, der ikke vil tale", intonerer en stemme i begyndelsen. Derefter kommer der bratte klip af sort-hvide nyhedsbilleder – eksplosioner, gasmasker, død, alt sammen blandet med lyden af et rumskib, der styrter ned mod jorden. "Lazarus-protokollen er aktiveret", siger en robotstemme, før den fortæller mig, at min forgænger (hvem det end er) er død, og at jeg skal tage vedkommendes plads. En række Rorschach-tests dukker op på en skærm foran den rejsende – med kun to muligheder at vælge mellem for hver. Derefter følger et par enkle spørgsmål som "hvad er dit formål?", hvor spillet kun giver de vage svar som "ban vejen" eller "bring dem tilbage". Jeg tænker over hver enkelt sætning og tænker længe for at finde ud af, hvordan disse valg kan påvirke mig i et spil, hvis plot jeg endnu ikke har nogen idé om.
"Jeg tror, vi tog den risiko for at skabe denne indledning for spillet", siger Piejko. Og det betaler sig.
Når jeg er færdig med disse spørgsmål (hvoraf det sidste er en lynrunde med ordassociationer), er jeg ivrig efter at blive sluppet løs for at udforske dette mørke, askeagtige Polen. Bevæbnet med en pistol, der kan skifte og ændre sig som Jesse Fadens i Control, træder du ud i dette øde land på jagt efter resterne af din forgænger. I starten føles det som et Resident Evil- eller Dead Space-spil, når du klemmer dig gennem sprækker, søger efter forsyninger i forladte hjem og styrer din lille beholdning, men når du begynder at angribe fjender, afviger Cronos drastisk fra sine inspirationer.
Cronos' fjender er kendt som Orphans, og de er slimede, humanoide monstre med ulækre slyngtråde, der kan virke velkendte, men som er langt fra at være det. Du adskiller ikke necromorpher lem for lem her, og i første omgang virker det ret ligetil at nedlægge en Orphan – jeg dræber den første, der bryder gennem en dør og kaster sig over mig (og åbner en vej, jeg har brug for) med et par skud. Men senere indser du, at ligesom John Carpenters The Thing kan disse misdannelser smelte sammen til en kæmpe, ulækker masse. Hvis du ikke ødelægger en Orphans jordiske rester, vil en levende fjende absorbere den døde krop og overtage dens evner.
"Vi gør spillet mere taktisk, så du ikke behøver superpræcision i spillet; du skal tænke", forklarer Piejko. "Senere i spillet ser du forskellige typer fjender, og hvem vil du nedlægge først? Måske tænker du: "Okay, jeg dræber skytten", men så kan den pansrede fjende absorbere kroppen, og han vil også absorbere evnen, og så skal du kæmpe mod en pansret skytte. Dette skaber flere taktiske beslutninger."
Og med begrænsede tilgængelige ressourcer skal du ikke kun spare på din ammunition, men også være omhyggelig, når du fremstiller genstande. At lave en helbredspakke bruger de samme ressourcer som ammunition, hvilket giver spillerne et valg: vil du have ammunition nok til at uskadeliggøre fjenderne, eller vil du sikre, at du kan overleve?
"Nogle af os voksede op i 80'erne, så dette er et kærlighedsbrev, der ikke kun er en hyldest til survival-horrorspil (du så Resident Evil -vibes, der er en Dead Space-vibe), men til det årti. Temaerne i historien, æstetikken, vi forbinder alle disse ting, det er som at være i en butik med minder og sige 'jeg vil have dette, dette og dette'", siger Piejko.
Cronos: The New Dawn føles som en smart sammensmeltning af nogle af de store horrorklassikere (spil, film og andet). Selvom jeg kun fik spillet en kort del af det, kan jeg allerede se, hvor let overvældede spillere vil blive af geléagtige masser af Orphans, og hvor meget dejligt kaos vil følge. Jeg var ikke sikker på, hvad jeg gik ind til med Cronos, men jeg kan nu sige med sikkerhed, at jeg ser frem til det.
Du kan forudbestille spillet nu på Epic Games Store.
