
League of Legends: De bedste helte, som begyndere kan lære i hver enkelt rolle

League of Legends kan være overvældende at kaste sig ud i. Det er komplekst, og der er et væld af systemer, som man skal lære, hvilket kan virke voldsomt i de første spilrunder.
Derudover kan du vælge mellem næsten 150 helte, og det kan også være overvældende, når du skal til at lære spillet at kende. Selv når du har lært det basale, så vil du opdage, at alle dette MOBA-spils fem forskellige lanes virker anderledes i starten. Din yndlingshelt vil ikke fungere i alle scenarier, og derfor bliver du nødt til at vælge en ny blandt et overflødighedshorn af andre helte.
Hvem skal man vælge? Alle helte er lavet forskelligt, men det betyder også, at nogle af dem egner sig bedre til nybegyndere og er meget nemmere at starte ud med. Nedenfor kan du se, hvilke helte der er bedst at begynde med i hver rolle, uanset om det er første gang, du prøver League of Legends, eller om du bare vil lære en ny lane at kende.

Øverste lane: Garen, Shen eller Nasus
Den øverste lane er rent lotteri. Det kan være relativt nemt at lære, fordi man som regel knokler hårdt på i sin lane i den første halvdel af spillet. Men hvis du er oppe imod nogen, der kender deres rolle og helt godt, så vil de gøre det svært for dig at fokusere på at farme. Derfor er de helte, der er nemme at spille med, som kan skaleres godt, og som tildeler rimelig god skade, de bedst egnede, når man skal lære spillet.
Garen er den første på listen. Garens evner er stærke og gør ham relativt sikker at spille med. Decisive Strike, som er Garens Q-evne (dvs. den evne, der aktiveres, når du trykker på Q-tasten), fjerner alle effekter, der sløver ham, samt forbedrer hans bevægelseshastighed, så han nemt kan undslippe vanskelige situationer.
Garen har også et skjold, som han kan kombinere med sin Courage-evne (W-tasten), og når han bruger sin E-evne, Judgment, drejer han rundt med sit sværd og gør skade i en cirkel, hvilket har givet ham øgenavnet "spin to win". De fleste spillere på øverste lane er nærkampshelte og skal være tæt på for at give skade, hvilket kan virke afskrækkende.
Garens ultimative evne, Demacian Justice, er et voldsomt henrettelsesangreb, der rammer fjenderne på stedet. Garen er en velafbalanceret helt, som kan gøre det nemmere for dig at lære at spille i øverste lane.
En anden helt, som er nem at begynde med, er Shen. Shen fokuserer mere på at beskytte sig selv (og sine allierede), men gør stadig en del skade med sin Q-evne, Twilight Assault, som giver ham sit sværd og angriber med det. Shens udstyr kan i teorien virke forvirrende, men det er ikke så svært, når først du er i gang med et spil. Han har også flere beskyttelsesevner, som er Sprit's Refuge (W), og passive Ki Barrier-evner, der kan blokere visse angreb.
Er den øverste lane ny for dig, selv om du har prøvet League of Legends? Så er Nasus måske et mere oplagt valg. Han er god til den øverste lane og relativt nem at bruge, når du skal lære en lane at kende, men det er en god idé at lære spillet at kende først, så han bliver nem at spille med.

Jungle: Master Yi, Warwick og Nunu
Der er to ting, der gør en helt god til junglen: evnen til at udslette junglelejre hurtigt og evnen til at snige sig lige så hurtigt ind på fjenderne. Master Yi og Warwick er perfekte til at hjælpe nybegyndere med dette, og samtidig er de rimeligt nemme at spille med.
Master Yi kan give masser af skade meget hurtigt, og hans ultimative evne, Highlander, gør ham hurtig og i stand til at udradere fjender hurtigt, især når den kombineres med hans E- og Q-evner, Wuju Style og Alpha Strike. Master Yi kan også regenerere sin egen energi og beskytte sig selv med sin W-evne, Meditate, som er ret nyttig i holdkampe.
På samme måde giver Warwick tonsvis af skade, og samtidig kan han nå utroligt hurtigt frem til målene på kortet. Warwicks W-evne, Blood Hunt, giver ham bonusangreb og gør ham hurtigere, når fjenderne har mindre end 50 % energi tilbage. Denne evne danner en linje på jorden, der viser vej til fjendtlige helte, så alle ved, at han kan hjælpe til på andre lanes. Warwick har også tonsvis af evner, der regenererer hans energi, alt efter hvor meget skade han giver, og derfor er han et godt valg for alle, der endnu ikke har helt styr på spillet.
Er du en League of Legends-veteran, der endelig er ved at lære junglen at kende? Så kan Nunu og Willump være et godt valg. Drengen og hans yeti er lynhurtige og kan hurtigt komme ind på lanes og lave crowdcontrol (CC) på fjender. Når det er sagt, så kan dette heltepar være svære at spille med, hvis du endnu ikke helt ved, hvordan League of Legends fungerer.

Midterste lane: Annie, Lux og Ahri
Der er to forskellige slags helte til midterste lane: magikere og snigmordere. Selvom snigmordere lyder seje og ikke er særligt svære at spille med, så er de ikke gode for nybegyndere, fordi deres udstyr kræver en del overvejelse. Hvis du lige er gået i gang med League of Legends, så er helte som Annie og Lux meget nemmere at bruge.
Annie nævnes ofte som en af de nemmeste helte at spille med i League of Legends. Hendes udstyr er sat sammen på en måde, der gør hende sikker at spille med og holder fjenderne væk. Hendes E-evne er Molten Shield, der beskytter hende og samtidig skader alle, der angriber hende, så længe dette skjold er aktivt, og hendes Q- og W-evner, Disintegrate og Incinerate, er langdistanceangreb, der er nemme at ramme med.
Annies passive evne, Pyromania, gør det også muligt at lamme fjender i hvert fjerde grundlæggende angreb, så hun aldrig rammer forbi med sine andre evner. Og alle kender Tibbers. Annies ultimative evne gør hende i stand til at hidkalde en enorm, rasende bamsebjørn, der angriber fjender i nærheden. Alt i alt kan Annies udstyr bruges til både angreb og forsvar, hvilket gør hende god for nybegyndere.
Lux er lidt på samme måde. Hun kaldes ofte for League of Legends' guldklump, fordi hun altid er ret stærk og får masser af støtte i metaen. (League of Legends finpudser tit sine helte og gør dem velafbalancerede, fordi udviklerne tilføjer nye ting i spillet, og metaen er den gruppe helte, der klarer sig godt i den nuværende patch).
Lux er næsten altid i metaen, og hun er nem at bruge. Hun kan blandt andet give et lammende slag, gøre fjender langsomme, bruge et skjold og har en ultimativ evne (Final Spark), som er en gigantisk laserstråle med lynhurtig cooldown. Ligesom med Annie giver disse evner Lux mulighed for at spille både med angreb og forsvar, så spillerne kan fokusere på at lære den pågældende lane uden at blive chikaneret af fjenderne.
Hvis du allerede er vant til at spille League of Legends og bare vil prøve midten, så er en helt som Ahri et godt valg. Hun er utrolig stærk, men du skal være god til at ramme plet med dine evner. Hun ved også, hvordan og hvornår man skal strejfe rundt på kortet, hvilket er en evne, som nogen fra junglen eller den nederste lane (for bots) muligvis allerede kender.

Nederste lane: Miss Fortune, Ashe og Caitlyn
Den nederste lane i League of Legends kan være svær at lære, fordi denne rolle generelt er at være "glaskanon" (en spiller med kraftigt angreb og svagt forsvar). Fjenderne går som regel efter dig, så snart de kan. Derfor er det vigtigt, at du lærer at spille med en helt, der kan undgå fjender. Miss Fortune og Ashe er gode eksempler.
Miss Fortune er hurtigere, når hun ikke er i kamp, takket være sin W-evne, Strut, og hun kan også gøre fjenderne langsomme og give dem skade i en kæmpestor cirkel med sin E-evne, Make It Rain. Desuden giver Miss Fortunes Q-evne (Double Up) og ultimative evne (Bullet Time) masser af skade mod flere fjender samtidig, hvilket gør hende god til enhver spillestil. Miss Fortunes evnegrænse er også ret høj, da hendes udstyr desuden omfatter et par mere komplicerede mekanismer til at give mest mulig skade, og derfor er hun god som hovedhelt.
På samme måde er Ashes ultimative evne (Enchanted Crystal Arrow) og W-evne (Volley) gode til at holde fremadstormende fjender væk. Ashes E-evne, Hawkshot, giver hende desuden mulighed for at se i en hvilken som helst retning, så hun (og hendes støtte) kan opdage angreb i overtal fra den fjendtlige Jungle-spiller. Disse evner er også gode til angreb, hvilket gør Ashe ret dominerende, hvis du kan komme foran.
Hvis du ved, hvordan du spiller de andre lanes, og bare vil prøve den nederste lane, så kan Caitlyn være et godt valg. Hun har det angreb i League of Legends med længst rækkevidde (bortset fra Tristana på niveau 18), hvilket gør hende til et meget sikkert valg. Du skal dog være god til at angribe på maksimal afstand og være opmærksom på, at hendes evner har lange angrebsanimationer.

Støtte: Nami, Nautilus og Yuumi
Støtterollen fungerer til spilleren på nederste lane, så vedkommende bliver stærkere. Derfor er det vigtigt at tænke i nye baner her og hjælpe en holdkammerat i stedet for at hjælpe dig selv. Der er et par helte, som gør dette meget nemt.
Nami er en god støttehelt at starte med. Hun kan helbrede sin makker (og samtidig give fjender i nærheden skade) med sin W-evne, Ebb and Flow, og hun kan crowdcontrolle fjender på to forskellige måder med sin Q-evne, Aqua Prison, og sin ultimative evne, Tidal Wave. Desuden kan hun gøre sin holdkammerats angreb mod fjenderne stærkere takket være sin E-evne, Tidecaller's Blessing. Namis udstyr giver dig også mulighed for at tilpasse din spillestil til din holdkammerats, uanset om vedkommende spiller aggressivt eller mere passivt.
Nautilus minder om Nami, men tåler mere skade. Nami er en magiker, der kan helbrede sig selv og hjælpe med at beskytte spilleren på nederste bane, mens Nautilus kan gå forrest, absorbere skade og crowdcontrolle sine fjender igen og igen. Hans Q-evne, Dredge Line, tiltrækker fjender, så hans holdkammerat kan angribe på længere afstand, mens Nautilus går i flæsket på fjenderne. Og selvom om Dredge Line er en evne, hvor man skal ramme plet, så er Nautilus' øvrige evner nemme at ramme med.
Hvis du spiller med en, du kender, i nederste lane, kan en helt som Yuumi være utrolig nyttig. Yuumis særlige evne er, at hun er den bedste til ADC (Attack Damage Carry), så det er ikke så vigtigt at bevæge sig rundt. Yuumi har en høj evnegrænse, der kan gøre hende til en ret god støtte, men det er en god idé at spille med en, der kan forklare, hvordan man bruger sine færdigheder, og hvordan en lane fungerer.
Der er så mange helte i League of Legends, og derfor vil nogen altid virke nemmere at spille med end andre, så denne liste er på ingen måde ment som den ultimative guide. Men disse helte er gode at begynde med, hvis du gerne vil lære at spille League of Legends (eller lære en ny rolle). De giver dig ikke for meget at tænke over og er ikke så forvirrende, så du kan fokusere på det grundlæggende. Hvis du aldrig har prøvet spillet før, anbefaler vi også, at du læser vores begyndervejledning til League of Legends.
League of Legends fås i Epic Games Store.