
Få lidt sol, og køb nogle spil: Købsvejledning til Epic Games Stores sommerudsalg

Vi har pustet flamingobadedyret op og er hoppet i pølen. Kom og vær med! Epic Games Stores sommerudsalg i 2025 er i gang. Læs mere nedenfor om fantastiske rabatter, vores fantastiske tilbud og Epic-belønninger.
Hvad kan du få i vores sommerudsalg i Epic Games Store?
Epic Games Stores sommerudsalg i 2025 giver dig fantastiske rabatter på fede spil. Få to ugers rabatter på de bedst sælgende spil lige fra de største titler til nogle fremragende indiespil. Rul videre, og nyd energien.
Hvornår er der sommerudsalg for 2025 i Epic Games Store?
I år begynder sommeren i dag – 17. juli kl. kl. 17.00 – og fortsætter til 31. juli kl. 17.00.
Hvad er inkluderet i Epic Games Stores sommerudsalg i 2025?
Spil, der er så fede, at du næsten får din is galt i halsen.

Marvels Spider-Man 2
Kast spind, og flyv gennem New York som Peter Parker eller Miles Morales – de to forskellige udgaver af Spider-Man. I efterfølgeren kan du skifte mellem figurerne, mens du spiller, og du vælger selv, hvem der skal bekæmpe kriminalitet og udforske de fantastiske udgaver af Manhattan og Queens. Kæmp mod ikoniske skurke, og tilpas din figur med vores detaljerede guide til spillets bedste opnåelige elementer.
Clair Obscur: Expedition 33
Clair Obscur: Expedition 33 kombinerer Belle Epoque-inspirerede omgivelser med både turbaseret kamp og realtime-kampelementer, og resultatet er et af de mest beundrede og populære spil i 2025. Det er sjældent, at du oplever et rollespil med traditionelle spilmekanismer i nye udgave udgaver og en mørk fantasy-historie, hvor du skuer mod himlen, hvis din skæbnestund er inde. Hop ind, og følg vores guide, så du nemmere kan klare Paintress.

Grand Theft Auto V Enhanced
Forbrydelse har aldrig før betalt sig mere. Grand Theft Auto V Enhanced giver spillet et ansigtsløft på moderne pc’er med nye lyseffekter og bedre lyd samt hurtigere loadtider. Den klassiske sandkasse er stadig den samme, så du kan nyde det kriminelle kaos, mens du beundrer de opdaterede tekniske finesser. Det er så flot, at vi viste det hele frem.

Assassin’s Creed Shadows
Udforsk Japans Sengoku-periode i Ubisofts enorme actioneventyr. For første gang siden Assassin’s Creed Syndicate kan spillerne nu vælge mellem to figurer: Den lydløse shinobi Naoe og den mere hårdtslående samurai Yasuke. Du kan udforske slotte, meditere ved floder og hjælpe folk i nød, og som altid er der et rænkespil, der skal optrevles, og en verden, der skal udforskes, og spilleren vælger selv tempoet.
EA SPORTS FC 25
Hvis dit hold ikke nåede med i sommerens Club World Cup, kan du snuppe en controller og lade, som om det lykkedes. Der er hele 38 ligaer med hold, en bænk fyldt med tilstande som Rush og Ultimate Team og en karrieretilstand, hvor du træner og styrer et hold, så dette er mere end et spil fodbold i parken.

Blades Of Fire
Leder du efter et knivskarpt action-eventyr? Blades of Fire handler om smedearbejde og sværdkunst og har virkelig kant. Du er Aran de Lira, og du smeder og mestrer våben. Store sværd, dolke og meget mere formes og tilpasses, så du får unikke våben, som du kan bruge i spillets mange kampe. Lyder det sjovt? Vores Blades of Fire-guide hjælper dig med at komme videre, og vores eksklusive interview giver dig masser af indsigt i spillets rødder.
Kan I nævne nogle gode tilbud i sommerudsalget 2025?
Vi har spurgt vores oppustelige flamingo, Flamboyance, hvad den ville købe i sommerudsalget. Bagefter spurgte vi Florence, den oppustelige flamingo-oversætter, hvad al den skræppen og bask med vingerne betød. Svaret var …

Timberborn
Indtil nu har der ikke været mange sim-spil om bævere. Timberborn løser problemet ved at gøre de flittige gnavere til centrum i et skønt bystrategispil, hvor de snedige fyre kæmper mod elementerne for at skabe et samfund. Det er et fascinerende og sjovt spil, og så er det virkelig underholdende.
Universe Sandbox
Er solen lidt for meget? Generer den dig? Så spræng den i luften. Universe Sandbox er en rumsimulator, hvor du kan lege med planeter og tilintetgøre stjerner. Med et tryk på en knap kan du se, hvad der sker, når hele galakser støder sammen. (Garanteret noget med eksplosioner.)
The Axis Unseen
The Axis Unseen er en overraskende kombination af stealth og heavy metal-musik, hvor du jager sagnomspundne uhyrer, sniger dig gennem underskoven, følger de bizarre væsners spor og nedlægger dem med kraftige elementarpile. Den dunkende musik ødelægger ikke din lydløse spillestil.
Det er et godt tidspunkt at få Epic-belønninger
Epic-belønninger hæves til 20 % ved kassen, når du bruger Epics betalingssystem ved alle køb indtil 31. august 2025.
Derudover får du permanent 20 % tilbage på køb i Fortnite, Rocket League og Fall Guys, når du bruger Epics betalingssystem.
Vi annoncerede for nylig, at spillere får deres Epic-belønninger øjeblikkeligt, når de køber kvalificeret indhold som virtuel valuta og abonnementer. Det betyder flere af dine belønninger, lige når du ønsker at bruge dem.
Vilkår og betingelser for Epic-belønninger er gældende.
Vi ønsker alle en god fornøjelse med Epic Games Stores sommerudsalg!