Rollespil
Download og spil rollespil fra Epic Games Store. Vi har nogle af de bedste og mest spændende rollespil.
Ofte stillede spørgsmål om rollespil
Hvad er et RPG?
Et RPG er et rollespil til computer eller bare et computer-rollespil. Disse spil efterligner oplevelsen med at spille rollespil med papir, blyant og terninger. RPG betyder, at spillerne overtager rollen som en figur og styrer figurens handlinger i en stemningsfuld verden. Rollespil er i høj grad drevet af en fortælling og gør det muligt for spillere at udvikle figurens kendetegn, som de kontrollerer med tiden, efterhånden som de gennemfører forskellige quests i spillets verden, der hver især driver historien fremad.
Spil har desuden flere undergenrer, herunder rogue-likes, taktiske rollespil og actionrollespil.
Hvad står RPG for?
RPG betyder rollespil.
Har Epic Games Store co-op-rollespil?
Ja, Epic Games Store har rollespil, som du kan spille sammen med andre. Du kan finde dem ved at klikke på Gennemse i spilbutikken og vælge Rollespilsgenren og tagget co-op.
Findes der rollespil, hvor man kan tilpasse sin figur, når man laver en?
Ja, der findes rollespil, hvor man kan lave og tilpasse sin egen figur. Faktisk har de fleste rollespil en vis form for figurtilpasning. Det kan være så enkelt som at vælge, hvilken klasse du vil spille, så du kan ændre din figurs udseende, baggrundshistorie og kendetegn.
Hvad er et rollespils klassesystem?
Et rollespils klassesystem deler figurer og deres baggrund op i forskellige slags beskæftigelser i spillets verden. Traditionelle rollespil kan fx have klasser som kriger, tyv og magiker.
Findes der rollespil til pc for begyndere?
Ja, der findes rollespil til pc, som er designede til begyndere. Mange rollespil er designede til gradvist at introducere en spiller for denne spilgenres relativt komplekse elementer.
Har Epic Games Store gratis rollespil til pc?
Ja, Epic Games Store har masser af gratis rollespil til pc. Du kan finde dem ved at gennemse Rollespilsgenren for spil i butikken og klikke på tagget “gratis“ .
Hvad er et MMORPG?
Et MMORPG er et massively multiplayer online-rollespil. Det er online rollespil, som kan understøtte hundredvis eller endda tusindvis af spillere på den samme server. De gør det muligt for spillere at drage på eventyr sammen eller endda kæmpe mod hinanden i en onlineverden.
Hvilke forskellige typer rollespil findes der?
Rollespil har mange undergenrer.
Et action-rollespil er et spil, hvor spillerne primært fokuserer på kamp. Spilleren er en stærk kriger, som kan kæmpe med eller uden våben eller bruge magi, og udforsker en verden fuld af modstandere og kæmper mod flere fjender på en gang. Action-rollespil har tit en række klasser, som spilleren kan vælge, og disse klasser afgør, hvilken form for kamp spilleren bruger. En del af dette kaldes for et “build”, hvor spilleren definerer sin figurs egenskaber yderligere ved at få adgang til opgraderinger af færdigheder, våben, rustning og meget mere. Disse “builds” kan være meget specifikke, hvor spilleren skaber en rigtig tilpasset figur.
Taktiske rollespil er strategiske rollespil, hvor spillerne danner en gruppe sammen. Gruppen har en række færdigheder, kræfter og våben og skal kunne hjælpe hinanden under en kamp. Hver kamp er typisk turbaseret. Spilleren vælger hvert medlem i gruppen og vedkommendes næste handling, som kan være at rykke frem på kortet, angribe en modstander, give en holdkammerat en midlertidig bonus og meget mere. Nogle gange får spillerne deres tur med det samme, og i andre spil sker det samtidig. Fjenden skal parere modangrebet, og du fortsætter på samme måde, indtil kampen er vundet, eller du har tabt.
Rollespil med fortællinger er med fokus på historien. Det kan være historien om spillet og dets verden, hvor spilleren er helten og forsøger at skabe en bedre verden for alle. Det kan også være en mere personlig historie, hvor spilleren er ude efter hævn eller forløsning. Historien, som spilleren oplever, er i høj grad styret af spillerens beslutninger og valg af figur. Det er ofte muligt at spille historien igen for at opleve den fra et andet perspektiv og påvirke den i en anden retning end i tidligere gennemspilninger.
MMORPG’er kan være enhver genre, men er typisk fantasy-rollespil, hvor flere spillere, snesevis, hundredevis eller endda tusindvis, er på en enkelt server og har en rolle i spillets verden. Hvis et rollespil med en fortælling kan spilles flere gange, så svarer et MMORPG til, at alle spillere oplever spillets fortælletråde på samme tid. Spillerne vælger en side, fraktion eller klasse og deltager i quests, så de kan få adgang til mere af spillets verden. Når de gør det, så gør andre spillere det samme i deres eget tempo på deres egen måde. Det kan føre til sammenstød mellem forskellige fraktioner eller mellem personer, som du aldrig har mødt, før I mødes og sammen kæmper mod en boss. Der findes ofte store sociale strukturer, som hjælper spillere med at samarbejde. De hedder faktisk lav og styres af spillere, som bliver medlemmer ifølge lavets egne regler.






































